3 tips: Bliv GxP-compliant på Microsoft Power Platform
1. Erkend problemet
I en virkelighed med knappe it-ressourcer og høje krav til udvikling er low-code apps en nødvendighed. Men mange organisationer har endnu ikke erkendt vigtigheden af GxP, når de demokratiserer deres app-udvikling. Første skridt mod at løse udfordringen er erkendelsen af, at den øgede effektivitet, der følger med Microsoft Power Platform, kræver en vis grad af bureaukrati.
2. Uddelegér ejerskab
Microsoft Power Platform er et fundament, der løber gennem hele organisationen med flere apps, kunstig intelligens og integrationsmuligheder. For at styre alle disse funktioner skal én funktion have det overordnede ansvar for den horisontale governance af platformen. Det er afgørende at skabe ejerskab over GxP-processerne i din organisation for løbende at kunne overholde alle retningslinjer.
3. Skab en solid governance-model
Forestil dig, at en af dine udviklere finder en proces, der kan automatiseres med en low-code app. Udvikleren udvikler en app til problemet, men hvordan administrerer, tester og validerer du applikationen kontinuerligt? Svaret er at implementere strenge regler for, hvordan du ejer, udvikler, dokumenterer, kategoriserer og administrerer livscyklussen for appen. Robuste governance-procedurer er den eneste måde at sikre, at din organisation bliver GxP-compliant på Microsoft Power Platform.