NNIT Hero Weidekampsgade
Vores ledelse

Ledelse drevet af integritet, overblik og vision

Ledelsesstruktur

NNIT har en tostrenget ledelsesstruktur bestående af en bestyrelse og en direktion. De to organer er adskilte og har ingen overlappende medlemmer.

Bestyrelsesudvalg

Udover formandskabet har bestyrelsen etableret et revisionsudvalg og et vederlagsudvalg.

Formandskabet består af formanden og næstformanden.

Formandskabet har ansvaret for at organisere, indkalde til og lede bestyrelsesmøder samt løbende holde sig orienteret om arbejdet i de udvalg, der er nedsat af bestyrelsen. Formandskabet repræsenterer bestyrelsen eksternt over for investorer, pressen og andre interessenter.

Formandskabet fungerer desuden som det primære bindeled mellem bestyrelsen, direktionen og et bestyrelsesudvalg.

For en detaljeret gennemgang af udvalgets opgaver henvises til Chairmanship Charter (På engelsk).

Revisionsudvalget består af mindst tre medlemmer, der vælges for en étårig periode blandt bestyrelsens medlemmer. Flertallet af medlemmerne opfylder kravene til uafhængighed som defineret i Anbefalingerne for God Selskabsledelse. Derudover skal mindst ét medlem opfylde kriterierne som “audit committee financial expert” med kvalifikationer inden for regnskab og/eller revision.

Revisionsudvalget er ansvarligt for den løbende dialog med selskabets eksterne revisor og fungerer som bindeled for informationsudveksling mellem bestyrelsen og selskabets eksterne revisor.

Revisionsudvalget gennemgår regnskabs- og revisionsmæssige forhold, der kræver en mere indgående vurdering, og bistår bestyrelsen med tilsynet med interne kontroller og risikostyring.

Revisionsudvalget mødes mindst fire gange årligt.

For en detaljeret gennemgang af udvalgets opgaver henvises til Audit Committee Charter (På engelsk).

Vederlagsudvalget består af mindst tre medlemmer, der vælges for en étårig periode blandt bestyrelsens medlemmer og formandskabet. Flertallet af medlemmerne opfylder kravene til uafhængighed som defineret i Anbefalingerne for God Selskabsledelse.

Vederlagsudvalget er ansvarligt for at bistå bestyrelsen med tilsynet med vederlagspolitikken for bestyrelsens medlemmer og direktionen, herunder retningslinjer for incitamentsaflønning af direktionen, vederlaget til bestyrelsens medlemmer, dens udvalg samt medlemmerne af direktionen, samt udarbejdelsen af den årlige vederlagsrapport.

Vederlagsudvalget mødes mindst to gange årligt.

For en detaljeret gennemgang af udvalgets opgaver henvises til Remuneration Committee Charter (på engelsk)