Lumina
Lumina: Kast lys over fortidens kode og opfyld fremtidens behov
Høst fordelene ved AI til udvikling og modernisering af offentlige applikationer.
Offentlige applikationer er ofte komplekse knuder af legacy-software, skiftende lovkrav og stram regulering. Mange offentlige systemer nærmer sig deres udløbsdato og presset for at modernisere vokser, drevet af den geopolitiske udvikling, cybertrusler og forventninger om øget effektivitet og bedre brugeroplevelser.
Her kan AI kaste lys over den vigtige viden, der ligger gemt i gamle kodelinjer og mangelfuld dokumentation – og dermed skabe et solidt fundament for at opfylde fremtidens behov.
Derfor har vi i NNIT skabt Lumina – en systematisk metode til at anvende AI-agenter, der skaber en fælles forståelse og øget effektivitet i udviklingsarbejdet.
Fra krav til kode – hurtigt og effektivt
Via Lumina kan AI-agenter omsætte krav og specifikationer til konkrete udviklingsopgaver. Samtidig sikrer Lumina, at udviklerne har den information og kontekst, de skal bruge for at gå i gang med opgaven.
Opdater kritiske systemer med lav risiko
Lumina sikrer en detaljeret forståelse af krav, eksisterende kode og dokumentation, så den samlede kontekst er tilgængelig for både menneskelige udviklere og AI-agenter. Det skaber et solidt udgangspunkt for at bygge nyt.
Automatisk dokumentation og kvalitetssikring
Slut med vitale informationer, der går tabt på grund af mangelfuld dokumentation, leverandørskift eller tavs viden. Lumina sørger for at generere og opdatere dokumentation ud fra eksisterende strukturer og retningslinjer.
Lumina – en levende AI-metode i konstant udvikling
Lumina er skabt som et klart og konsistent delivery framework, der kan høste de produktivitetsgevinster, som AI tilfører til hele software-udviklingsprocessen.
Lumina sikrer, at vi hos NNIT anvender velkendte og afprøvede AI-værktøjer og AI-agenter på en formaliseret og ensartet måde, der hele tiden udnytter den nyeste viden, teknologi og best practice.
Vi har bevidst designet Lumina som en levende metode, der bliver opbygget og vedligeholdt løbende, baseret på erfaring fra konkret brug og den teknologiske udvikling via en intern open source governance model.
-
Forstå eksisterende kode og dokumentation
Mange systemer er "sorte bokse", hvor dokumentationen sjældent matcher virkeligheden. Lumina kan forstå strukturen og indholdet i den eksisterende kode og generere en opdateret, retvisende dokumentation.
Det puster nyt liv i jeres forretningskritiske systemer. I får ryddet op i forældet viden og skabt et klart billede af systemet, så I trygt kan udvikle videre på det eksisterende fundament.
-
Bevar viden om forretningsprocesser
Lumina sikrer, at kritisk viden om koden er bevaret på skrift frem for i hovedet på udviklerne. Ved at fastholde en permanent relation mellem krav og den implementerede kode, kan I altid spore baggrunden for enhver teknisk beslutning.
Det sikrer transparens og kontekst, når nye udviklere tager over, eller når koden skal opdateres. Dermed får I en robust applikation, der er til at vedligeholde.
-
Kom hurtigere fra krav til kode
Lumina gør det hurtigere at oversætte beskrivelser af ønskede funktioner og kravspecifikationer til den kode, der skal skrives og testes.
Det forkorter den samlede udviklingstid og sikrer både hurtigere fremdrift og højere kvalitet.
-
Fjern test og QA som flaskehals
Lumina fjerner kløften mellem krav og test. Den afvikler ikke bare løbende validering af koden, men holder også selve test-fundamentet ved lige. Når udviklingsarbejdet skrider frem, eller krav ændres, hjælper agenterne med at omskrive test-cases og opdatere scripts.
Det garanterer, at I altid tester på det rigtige grundlag, og frigiver ressourcer fra tungt vedligeholdelsesarbejde til værdiskabende udvikling.
-
Accelerer vejen mod drift
Lumina fjerner friktionen i udviklingsprocessen ved at samle al kritisk viden, fra krav til kode, i én samlet kontekst. Det eliminerer overleveringer og videnshuller, der normalt bremser projekter, så I kan eksekvere hurtigere og mere præcist.
Resultatet er markant kortere cyklusser og en time-to-market, der sikrer, at jeres løsninger lander, mens behovet stadig er akut.
-
Indbygget governance og sikkerhed
Lumina er designet til at maksimere hastigheden ved brug af AI uden at gå på kompromis med kvalitet og sikkerhed. Tydelig menneskelig intention, klare instruktioner og faste kvalitetstjek er en integreret del af leverancen.
Det gør Lumina velegnet til projekter i den offentlige sektor og andre brancher med høje krav til compliance, sporbarhed og kvalitet.
Sådan virker Lumina
Lumina består af tre lag, der tilsammen sikrer fælles kontekst og bidrager til at styre, kvalitetssikre og effektivisere udviklingsarbejdet.
Lumina er ikke låst til én AI-teknologi og kan også benytte alle tilgængelige modeller/assistenter, afhængigt af jeres setup og behov.
-
Lumina Core
Kernen i Lumina er et fælles, versionsstyret Git-repository, hvor projektets vigtigste artefakter (krav, dokumentation, beslutninger, kode og tests) samles, så både mennesker og AI arbejder ud fra den samme kontekst.
-
Lumina Agents
Lumina koordinerer og styrer en række specialiserede AI-agenter, som løser afgrænsede opgaver i udviklingsprocessen. Det kan for eksempel være analyse, dokumentation, kodegenerering og test.
Både mennesker og AI-agenter er under arbejdet forbundet direkte til andre interessenter via den fælles kontekst.
-
Lumina Governance
Lumina integrerer et robust governance-lag, der fungerer som et sikkerhedsnet under hele udviklingsprocessen. Vi definerer ikke kun, hvad agenterne skal løse, men sætter klare grænser for, hvordan de må løse det.
Gennem præcise instrukser og faste rammer sikrer Lumina, at AI-agenterne kan arbejde autonomt, mens kritiske beslutninger og endelig godkendelse altid ligger hos et menneske.
Skal vi bruge Lumina i jeres moderniseringsprojekt?
Har I en eksisterende applikation, der trænger til modernisering, eller et behov, der kræver en helt ny digital løsning? Så kontakt os i dag, så vi sammen kan vurdere, om Lumina er det rette valg.
I første omgang tager vi en dialog baseret på jeres behov og kravbeskrivelser. Hvis der er det rette match, konfigurerer vi Lumina, så vi får samlet alle nødvendige informationer om projektet og får fastlagt den hurtigste og sikreste vej mod mål.