SUSTAINABILITY & ESG
Vi støtter op om FN’s 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling
Vores bidrag til de globale udvikingsmål
Som en del af vores miljø‑ og samfundsmæssige bæredygtighedsindsats har vi forpligtet os til fire af de 17 verdensmål, hvor vi vurderer, at vores forretningsaktiviteter kan skabe størst værdi. Med vores engagement i dette rammeværk fokuserer vi vores indsats på initiativer og aktiviteter, der understøtter følgende mål på tværs af hele vores organisation.
Klædt på til en digital fremtid
For NNIT betyder vores engagement i SDG 4: Quality Education, at vi bidrager til at give børn og unge de kompetencer, der kræves for at kunne navigere i en stadig mere digital verden. Samtidig ønsker vi at være med til at dyrke den næste generation af IT‑talenter og skabe muligheder, som kommer både samfundet og vores virksomhed til gavn.
Vi hjælper børn med at navigere i en digital verden
Et af de initiativer, vi med stolthed støtter er Coding Class i Danmark, hvor NNIT er blandt de stiftende partnere. Coding Class har til formål at åbne børns øjne for teknologiens mange muligheder og hjælpe dem med bedre at forstå den digitale verden omkring os, mens de lærer at kode og tænke innovativt. Vores ambition med dette initiativ er at vække nysgerrighed og skabe begejstring for IT.
Et mangfoldigt IT‑miljø
Vi har et særligt fokus på DG 5: Gender Equality, som for os handler om at bidrage til et mere mangfoldigt miljø i IT‑branchen - en branche, der traditionelt har været præget af en skæv kønsfordeling.
Vi anser det for afgørende at arbejde målrettet mod en mere balanceret kønsfordeling blandt vores egne ledere og medarbejdere, da vi tror på, at dette giver os bedre forudsætninger for succes.
NNIT er forpligtet til mangfoldighed og inklusion på tværs af hele organisationen og arbejder for at skabe et arbejdsmiljø, hvor alle medarbejdere føler sig respekterede og værdsatte, fri for diskrimination, mobning og chikane.
En mere bæredygtig IT‑branche
For NNIT handler vores engagement i SDG 9: Industry, Innovation and Infrastructure om en kontinuerlig udvikling mod en mere effektiv IT‑branche og et mere bæredygtigt samfund.
Med vores kompetencer og rolle som et højt specialiseret IT‑konsulenthus bidrager vi aktivt til at understøtte vores kunders bæredygtighedsrejse gennem innovative løsninger og effektivisering af IT‑processer. Hos NNIT ser vi samarbejde som en central drivkraft i alt, hvad vi gør – især når det handler om at finde nye måder at skabe værdi og bidrage til en mere bæredygtig verden.
Vi arbejder tæt sammen med kunder, partnere, branchekolleger og leverandører for at skabe konkrete og positive resultater med målbar effekt.
Ansvarligt forbrug og produktion
Vores engagement i SDG 12: Responsible Consumption and Production etyder, at vi konstant søger nye måder at minimere vores miljøpåvirkning og reducere vores CO₂‑udledning globalt. Derudover ønsker vi at fremme ansvarligt forbrug gennem et tæt og tillidsfuldt samarbejde med vores leverandører. Som IT‑konsulenthus anerkender vi også vores mulighed for at rådgive kunder om, hvordan IT‑løsninger kan hjælpe dem med at reducere deres eget forbrug og klimaaftryk.