Hero B Powerplatform 1920X1080 001

Sådan udnytter du Microsoft Power Platform – og forbliver GxP-compliant

- Sam Laermans, Head of Digital Solutions, Life Sciences Advisory & Consulting, & Johannes Riis, Managing Specialist and Architect, NNIT

Det store udvalg af low code-apps på Microsoft Power Platform skaber øget effektivitet i organisationer inden for life sciences og produktion. Men hvordan sikrer du, at du overholder GxP på en platform, hvor alle kan designe løsningerne?

I dag bruger mange store life sciences-organisationer Microsoft Power Platform til at bygge kraftfulde low-code-apps, der kan automatisere tidskrævende arbejdsprocesser.

De forbedrede arbejdsgange aflaster it-afdelingen og gør det muligt at opbygge dashboards eller udvikle nye applikationer, som for eksempel kan accelerere rejsen mod paperless production eller eliminere tidskrævende manuelt arbejde med et Batch Release Dashboard.

Men uden ordentlig styring kan Microsoft Power Platform vise sig at blive en udfordring for organisationens GxP-compliance.

– Microsoft Power Platform har givet alle på arbejdspladsen en hammer og en kasse med søm, hvilket gør problemløsning ekstremt effektiv. Men lige nu oplever mange organisationer et behov for nye processer, så de ved præcist, hvor, hvornår og af hvem sømmene bliver slået i. Det er nødvendigt for at sikre at organisationen overholder myndighedernes regulering, siger Sam Laermans, Head of Digital Solutions, Life Sciences Advisory & Consulting hos NNIT. Han uddyber:

– Enhver medarbejder med en Microsoft Office 365-licens kan – så længe licensen tillader det – trække information fra hele organisationen og oprette tilpassede apps, der automatiserer arbejdsgange og skaber enorm værdi. Men hvis der ikke er en ordentlig governance på plads til at styre apps’ene, kan du ikke bevise, at du overholder GxP-regler som for eksempel 21 CFR del 11.

- Hvis der ikke er en ordentlig governance på plads til at styre apps’ene, kan du ikke bevise, at du overholder GxP-regler.

Sam Laermans, Head of Digital Solutions,
Life Sciences Advisory & Consulting, NNIT

Digitale systemer skal valideres

En væsentlig forudsætning for at skabe digital transformation med Microsoft Power Platform er stærk data governance. Kun på den måde kan du sikre, at Microsoft Power Platforms data og applikationer bruges på en passende og ansvarlig måde.

– Digitale systemer, der påvirker produktkvalitet eller -sikkerhed, skal valideres for at sikre, at de ikke udgør en risiko. Det kræver valideringsprocesser af meget høj kvalitet, siger Johannes Riis, Managing Specialist & Architect hos NNIT. Han fortsætter:

– Du bør derfor opsætte foranstaltninger, der sikrer, at hvert trin i processen bliver valideret, testet og dokumenteret. Det kan være en udfordrende opgave, men med NNIT’s dybe erfaring inden for life sciences og i tæt samarbejde med Microsoft kan vi sikre, at dine digitaliserede processer overholder de gældende regler.

3 tips: Bliv GxP-compliant på Microsoft Power Platform

1. Erkend problemet

I en virkelighed med knappe it-ressourcer og høje krav til udvikling er low-code apps en nødvendighed. Men mange organisationer har endnu ikke erkendt vigtigheden af GxP, når de demokratiserer deres app-udvikling. Første skridt mod at løse udfordringen er erkendelsen af, at den øgede effektivitet, der følger med Microsoft Power Platform, kræver en vis grad af bureaukrati.

2. Uddelegér ejerskab

Microsoft Power Platform er et fundament, der løber gennem hele organisationen med flere apps, kunstig intelligens og integrationsmuligheder. For at styre alle disse funktioner skal én funktion have det overordnede ansvar for den horisontale governance af platformen. Det er afgørende at skabe ejerskab over GxP-processerne i din organisation for løbende at kunne overholde alle retningslinjer.

3. Skab en solid governance-model

Forestil dig, at en af dine udviklere finder en proces, der kan automatiseres med en low-code app. Udvikleren udvikler en app til problemet, men hvordan administrerer, tester og validerer du applikationen kontinuerligt? Svaret er at implementere strenge regler for, hvordan du ejer, udvikler, dokumenterer, kategoriserer og administrerer livscyklussen for appen. Robuste governance-procedurer er den eneste måde at sikre, at din organisation bliver GxP-compliant på Microsoft Power Platform.

Hvordan kan NNIT hjælpe?

NNIT hjælper life sciences-organisationer med at øge effektiviteten og overholde reglerne. I samarbejde med os vil din virksomhed blive tildelt et dedikeret team af specialister fra NNIT, som kobles med udvalgte forretnings- eller produktansvarlige fra din virksomhed.

– Vi forbinder vores specialister med dine specialister for at kortlægge, hvordan vi kan skabe den bedste version af Microsoft Power Platform for jer. Både når det gælder om at vælge den rette platform, og når det handler om at skabe de rette governance-modeller, siger Johannes Riis.

Er du interesseret i at blive GxP-compliant på Microsoft Power Platform? Du er altid velkommen til at kontakte os for mere information om, hvordan NNIT kan hjælpe med at løse dine behov.