Integration I920xI080 JPG
Integration

Hybrid Cloud integrations

God integration styrker dit hybride cloud-setup

Alt for ofte spænder dårlige integrationsløsninger ben for, at virksomheder kan udnytte det fulde potentiale af deres hybride cloud-løsning. Med NNIT som din partner tager vi hånd om dine integrationer allerede fra start i nye projektet. Det eneste du skal gøre, er at fokusere på udvikling af dit hybride cloud-setup – og maksimere dine forretningsmuligheder.

Et hybridt cloud-setup kombinerer det bedste af to verdener, men at integrere on-premise-løsninger og legacy-systemer med nye cloud-services er ikke noget, du bare lige gør på 5 minutter. Hos NNIT sørger vi for, at integration er tænkt ind allerede ved projektets start, og at tid, ressourcer og erfarne eksperter er til rådighed gennem hele projektet.

Integration kan styrke din forretning
Cloud-løsninger bliver ofte markedsført på deres evne til at løfte din forretning. Men for at udnytte det potentiale er det essentielt, at it-afdelingen bliver involveret allerede i afklaringsfasen. Ellers risikerer du, at vigtige overvejelser om integration og flytning af data mellem systemer ikke kommer frem. Dårlige integrationsløsninger kan forringe din virksomheds evne til at yde optimalt på daglig basis og skade den digitale udvikling på længere sigt.

Du kan spare din virksomhed for en lang række af tidskrævende, manuelle processer og gentagende indtastning af data ved at indtænke integration i starten af dit cloud-projektet og sørge for en god implementeringsproces. Med vores ABOS-model (advise, build, operate, support) får du en strømlinet integrationsproces, hvor vi sikrer, at dit projekt kommer rigtigt fra start.

Ved at bruge ABOS-modellen på dine projekter er vi med dig gennem hele projektet helt fra begyndelsen. Sammen bygger vi integrationsplatformen, og vi er der til at drive og vedligeholde den efterfølgende. Og så kan du selvfølgelig regne med, at vi er til rådighed og yder support gennem hele integrationsprocessen. Vi deler vores erfaringer med dig for at sikre, at du opnår bedre indsigt i dine egne systemer. Og vi sørger for, at du er klædt på til bedre at udnytte de synergieffekter, der opstår mellem forskellige dele af din forretning

Få kontrol over sikkerhed og governance
Når du introducerer et hybridt cloud-setup, flytter du data væk fra din on-premise-lokalitet. Derfor er det yderst vigtigt at have et skarpt fokus på både sikkerhed og governance.

Med NNITs baggrund i medicinalindustrien er sikkerhed og governance dybt integreret i vores DNA. Når det kommer til integration, ligger vores styrke i selve disciplinen frem for en specifik løsning så som SAP eller Microsoft. Dette, kombineret med vores erfaring fra en lang række komplicerede integrationsprojekter på tværs af forskellige brancher, gør os i stand til at udvikle komplekse governance-strukturer, implementere rettighedsstyring og sørge for processikkerhed.

Sæt skub i virksomhedens time-to-market
Virksomheder, som har kontrol over integrationsprocesserne i deres hybride cloud-setup, kan høste mange fordele over tid. Gode integrationsløsninger gør det nemmere og hurtigere at integrere nye systemer og rutiner, og de sætter fart på virksomhedens time-to-market. Når dine integrationer bliver håndteret korrekt helt fra starten, modner dit hybride cloud-setup over tid. Dermed bruger din it-afdeling færre timer på at fikse integrationsproblemer og mere tid på at udvikle virksomhedens it-setup og styrke bundlinjen.

Contact
MEIV I87xi87px

Mikkel Iversen

Associate Vice President, Integration & Technology