Hybrid Cloud

Digital transformation: Smid din forretning i skyen og bring dine data i spil

Den eksplosive udvikling i moderne teknologi skaber nye muligheder for dem, der formår at skabe agile forretningsmodeller. Det kræver en omsiggribende digital transformation i virksomheder, og ikke mindst kræver det en platform til at understøtte denne transformation både internt og eksternt.  

Den teknologiske udvikling foregår i disse år i et hidtil uset tempo – og hastigheden øges eksponentielt. Hver dag stiger processorkraften og kapaciteten i skyen og teknologier som cloud computing, machine learning, kunstig intelligens, blockchain, Internet of Things og avancerede robotter skaber nye muligheder. Hver dag sænkes den teknologiske barriere for at innovere, erobre nye markeder og bygge en succesfuld forretning fra bunden på få år. 

Agilitet og hurtig produktudvikling er en afgørende faktor i den digitale verden – og det tvinger virksomheder til at tilpasse sig de nye spilleregler og konkurrere på deres vilkår.  


Omfavn den digitale transformation 

De, der formår at navigere i denne nye virkelighed, har tre ting til fælles: en forståelse af digital udvikling, viljen til at ændre og en vision for digital innovation. Det kræver en kultur og et set-up, der kan afsætte tilstrækkelige ressourcer til at håndtere trusler og muligheder i realtid. 

Det skal dog ikke kun ske inden for isolerede dele af organisationen, som for eksempel it-afdelingen eller specialiserede digitale innovationsenheder. I disse år ser vi en høj grad af digital transformation i virksomheder, der strækker sig meget længere end digitalisering af eksisterende tjenester og processer. 

Digital transformation skal understøttes af et strategisk fokus på innovation samt skabe nye forretningsmodeller, der udfordrer den historiske opdeling af industrier. Kort sagt: Digital transformation har indflydelse på alle områder af virksomheden - en kendsgerning, som enhver virksomhedsleder må erkende for at få succes. 

I midten af den digitale transformation står kunden. Det er vigtigere end nogensinde før at skabe tætte relationer med kunderne og skabe oplevelser, der gør dem til loyale ambassadører for din virksomhed. Det kan du kun, hvis du har en dyb indsigt i deres behov og ved, hvordan du griber dem an på den rigtige måde og på det rigtige tidspunkt. Derfor må fokus på ethvert projekt som hovedregel også altid være rettet mod selve kundeoplevelsen. I praksis kan det gøres ved at hele organisationen indarbejder en kundefokuseret tilgang både kulturelt og teknologisk. 

På den interne front forventer dine medarbejdere at have den bedste teknologi og data til rådighed til at understøtte deres daglige arbejde og træffe de rette beslutninger. Teknologien skal tjene dem og ikke omvendt. Teknologi bliver i høj grad en nøglefaktor i forhold til at fastholde og tiltrække medarbejdere. 

Den hastige teknologiske udvikling giver ikke bare mulighed for, men nødvendiggør ganske enkelt, at din virksomheds processer, produkter og skills transformeres til den digitale virkelighed. For hvis du ikke gør det, så gør dine konkurrenter helt sikkert. Med intelligente Business Intelligence-løsninger i din virksomhed får du samtidig mulighed for at se såvel trusler og muligheder for at disrupte dit marked. Enten i form af nye produkter eller i form af nye forretningsmodeller. 

Bring dine data i spil 

Når det  er sagt, så kræver en succesfuld, digital transformation dyb involvering af it-afdelingen. Den skal være med til at implementere og drive den agile it-platform, der er nødvendig for at muliggøre en digital transformation, og samtidig udfordre og støtte virksomheden i selve processen. 

Tidligere var den store it-udfordring i erhvervslivet, at datalagring var dyrt, at data var svært tilgængeligt og svært at bruge her og nu. I dag er den største udfordring vel nærmest overfloden af data og virksomhedernes måde at benytte data på. 

Hos kunden er der en klar forventning om, at den megen data bliver brugt til at optimere og personalisere produkter og services. Derfor må det vigtigste spørgsmål for virksomheder lige nu være: "Hvordan kommer vi fra rå data til information og indsigt? Og hvordan får vi et it-setup, der gør os i stand til at reagere på markedet i realtid?" 

D365: En Cloud-baseret platform til digital transformation 

For at støtte fuldt ud op om den digital transformation på tværs af hele organisationen har du brug for en platform, der understøtter hele virksomheden - inklusive salg, marketing, HR, finans, BI, produktion og styring.  

Microsoft Dynamics 365 (D365) forener mulighederne i CRM- og ERP-systemer i én enkelt cloud-baseret platform. D365 er skalerbar og understøtter en agil opsætning, der er nødvendig i dagens forretningsklima. Med D365 kan din organisation omdanne big data til indsigt og træffe de rigtige beslutninger - og reagere på markedet i realtid. 

Med andre ord: Den Cloud-baserede løsning D365 giver dig mulighed for at indtage førersædet på ​​den digitale transformation.