Microsoftteams Image (49) (1)
D365, Power Platform & MR

Remote Inspection: Live support fra distancen styrker samarbejdet og øger produktiviteten

Med Dynamics 365 Remote Assist kan medarbejdere modtage visuel fjernsupport og guidet inspektion, der gør det nemt at løse specifikke problemstillinger i øjeblikket, de opstår. Formålet er at øge produktiviteten, styrke samarbejdet og høste gevinsterne af digital omstilling.

Mange organisationer har efter COVID-19 udvidet værktøjskassen med nye, digitale samarbejdsformer, der viste sig at blive nødvendige for at holde forretningen kørende i en tid, hvor rejserestriktioner og nedlukninger besværliggjorde fysisk samarbejde.

Men særligt virksomheder inden for produktions-, sundheds-, logistik- og life sciences-industrien har kæmpet med at drive business as usual, da hverken virtuelle møder eller samarbejde i skyen kan løse mange af de udfordringer, de typisk står med: Nedbrud eller fejl på en produktionslinje, mangel på indsigt i eller adgang til sikrede produktionsmiljøer og logistiske udfordringer.

Fælles for udfordringerne er, at den viden, der skal til for at løse dem, ofte kræver fysisk tilstedeværelse fra bestemte medarbejdere og nøglepersoner i og uden for virksomheden. Men med Remote Inspection nedbrydes de fysiske barrierer, og du gør en ellers begrænset ressource tilgængelig globalt, så du opretholder fremdriften og effektiviteten i arbejdet.

Læs med her, hvor vi dykker ned i de tre største fordele ved brugen af Remote Inspection:

1) Fra nedbrud til fremdrift
2) Grønne gevinster
3) Hurtig oplæring – sikker drift.

Fra nedbrud til fremdrift

Med softwaren Microsoft Remote Assist og hardwaren HoloLens-brillerne har fjernsamarbejde aldrig været nemmere.

Slip medarbejderne løs i en verden af digitale og fysiske objekter, der sameksisterer side om side. Tag brillerne på, del hvad du ser med en kollega eller ekspert og få den nødvendige hjælp eller inspicering i det øjeblik, du har brug for det, mens du har hænderne fri til at udføre arbejdet.

Med Remote Inspection kan du strømline og accelerere dine arbejdsprocesser, reducere fejl, opretholde driftskontinuiteten og skrue ned for unødvendige transport- og rejseaktiviteter.

Grønne gevinster

Remote Inspection er ikke kun et gavnligt værktøj, når vi snakker fjerninspektioner og fleksible samarbejdsmodeller. Også når vi snakker bæredygtighed, står gevinsterne i kø.

Forrester Consulting har på vegne af Microsoft undersøgt den potentielle ROI, som organisationer kan realisere ved hjælp af Mixed Reality-teknologien og Microsoft HoloLens. I undersøgelsen fremgår det blandt andet, at Mixed Reality har hjulpet de adspurgte virksomheder med at reducere miljøpåvirkningen ved at skære ned på unødvendige rejser, minimere spild ved produktionsstop og reducere mængden af ekstra arbejdsgange i forbindelse med fejl.

Derudover kan man i mange organisationer skære ned på brugen af Personal Protective Equipment (PPE). Særligt i sundhedsvæsenet og på kliniske arealer i life sciences-industrien er der typisk krav om, at man skal bære engangstøj og -udstyr. Men fordi Remote Inspection gør det muligt at have folk med fra distancen, kan man skære ned på alt fra sikkerhedsbriller og hårnet til dragter og mundbind.

Med Remote Inspection bliver det altså nemmere at bidrage til organisationens bæredygtige mål og ambitioner.

Mixed Reality (MR) er et mix af virtuelle og fysiske objekter, der sameksisterer og interagerer med hinanden. MR forveksles ofte med Augmented Reality (AR) og Virtual Reality (VR). Hvor VR omslutter brugeren i en digital verden gennem en VR-brille, viser AR – ligesom MR – digitale elementer gennem den fysiske verden, der bliver vist på en smartphone eller tablet, som begrænser interaktionen med de digitale objekter. MR adskiller sig markant fra AR ved evnen til at interagere med digitale emner i 3D, som var de fysiske.

Læs mere her.

Microsoftteams Image (49)

Hurtig oplæring – sikker drift

Ny teknologi er i udgangspunktet altid fremmed og uvant, og det kræver tilvænning og tålmodighed at adaptere de nye værktøjer i organisationen.

Heldigvis er HoloLens-brillen og Remote Assist-applikationen både brugervenlig og intuitiv at bruge, og med blot en times træning vil man være godt klædt på til at bruge såvel software som hardware.

Brugervenligheden skyldes især, at brugergrænsefladen og softwarens funktioner er næsten identiske med Microsoft Teams. Hvis du er vant til at arbejde i Teams, har du dermed allerede styr på de fleste funktioner. Du behøver altså ikke være specielt tech-savvy for at få glæde og gavn af Remote Inspection.

Derudover er sikkerheden i top, og du kan med Remote Inspection nemt styre og kontrollere hvilke data, der deles og opbevares. Det fungerer på samme måde, som når du kontrollerer og sikrer en ganske almindelig PC. Værktøjet kører på Windows’ operativsystem, og det er dermed de samme systemer og dertilhørende terminologier, som går igen ved håndteringen af Windows’ PC’er.

NNIT hjælper dig i gang

Oplever du, at ufleksible arbejdsgange og mangel på akutte specialistkompetencer spænder ben for din organisations fremdrift og udvikling? I NNIT har vi et dedikeret team, der udelukkende arbejder med Remote Inspection og Mixed Reality. Derfor kan vi tilbyde et bredt udvalg af ydelser, der giver dig de bedste betingelser for at få succes med teknologien – uanset om du er nybegynder eller erfaren.

Vi tilbyder blandt andet:

Grib fat i os, hvis du ønsker hjælp til udvikling, drift eller rådgivning af dit Remote Inspection-setup, så du får det optimale udbytte af teknologien.