COLOURBOX1058078
Cybersecurity

Cloud security: Tænk compliance fra start, når du går i skyen

Cloud-migrationen har fuld fart på, men mange virksomheder glemmer at forholde sig til it-sikkerhed fra et compliance-perspektiv, når de rykker i skyen. Dermed misser du både udnyttelse af skyens fulde potentiale og risikerer at sætte din virksomheds GDPR-compliance over styr.

Stadig flere virksomheder rykker i skyen, og det har sat cloud-sikkerhed højt på dagsorden. Når du migrerer it-systemer og data til skyen, er det afgørende, at sikkerheden følger med. Cloud security handler ikke kun om at beskytte virksomhedsdata og -systemer, men også persondata underlagt GDPR.

Men selvom sikkerhed i skyen er et stort fokusområde, er compliance ofte en akilleshæl, når vi snakker Cloud security. Mange virksomheder glemmer simpelthen, at GDPR-compliance og sikkerhed går hånd i hånd, når de opbevarer og sender persondata via cloud-services.

Compliance i skyen: Forhold dig til det, før det er for sent

It-sikkerhed bør være et fokusområde for organisationer i alle størrelser og brancher. Trusselsbilledet forandrer sig hele tiden, risikoen for at blive ramt stiger, og omkostningerne ved et potentielt hacherangreb, med eksempelvis læk af personoplysninger til følge, er tårnhøje – både i form af tabt omsætning, bøder og skadet omdømme.

Alligevel rykker rigtig mange virksomheder i skyen for fuld fart uden det nødvendige fokus på, hvilke sikkerhedsforanstaltninger det kræver for at være compliant. Når compliancespørgsmålene – for eksempel i forbindelse med overførsel af persondata til tredjelande – melder sig i kølvandet, ender bekymringer og usikkerhed ofte med bremse eller sænke cloud-migrationen. For lever vi egentlig op til gældende GDPR-regler, når vi rykker i skyen?

På den måde misser din virksomhed muligheden for at høste nogle af de cloud-fordele, der var hele incitamentet med at rykke i skyen til en start.

Det kunne have være undgået, hvis persondatabeskyttelse og generel databeskyttelse og it-sikkerhed var integreret i sikkerhedsløsningen fra start.

Sikr synergi mellem it-sikkerhed og compliance

Første skridt til at binde compliance og Cloud security sammen er at få overblik over dine datastrømme. Kun ved præcist at vide hvilke data, der flyder hvor kan du implementere de rigtige sikkerhedsløsninger omkring dem.

Dernæst er det helt afgørende, at de ansvarlige for både it-sikkerhed og compliance arbejder tæt sammen fra første færd. På den måde undgår du at bruge tid og ressourcer på et sikkerhedssetup, der i sidste ende ikke yder den nødvendige persondatabeskyttelse. Og ved at have begge sider med ved bordet høster du synergier, fordi det er mange af de samme processer og procedurer, du skal have på plads uanset om det gælder persondatabeskyttelse eller generel databeskyttelse.

Compliance handler – kort fortalt – om at leve op til gældende love, regler og standarder.

For at være compliant skal du leve op til de lovmæssige krav, uanset hvilken branche eller hvilke markeder, du opererer i. Det kræver, at du kender og forstår hvilke konkrete politikker, regler og dokumentationskrav, der gælder og hvad, de betyder for din organisation og dens forretningsgange.

Læs mere her

cybersecurity technology, aisle in server racks at data center

Hvordan kan NNIT hjælpe?

I NNIT har vi den bredde, der skal til for at sikre, at it-sikkerhed og compliance går hånd i hånd i

I NNIT har vi den bredde, der skal til for at sikre, at it-sikkerhed og compliance går hånd i hånd i forbindelse med jeres brug af cloud. Vi kommer med erfaring fra snitfladeområdet mellem cloud, it-sikkerhed og compliance – og vi tager altid afsæt i vores brede ekspertise inden for it og digitalisering, når vi rådgiver vores kunder om compliance.

Vores compliance-eksperter kan blandt andet hjælpe med:

  • Assesment af jeres nuværende Cloud security og compliance. Hvor ligger I i forhold til markedet? Vores rådgivning tager altid afsæt i, hvor din organisation er – og hvilke konkrete ambitioner og målsætninger, I har.
  • Anbefalinger til, hvordan du kan forbedre jeres Cloud security ud fra et complianceperspektiv – både så du sikrer, at I er compliant og samtidig afskrækker potentielle hackere.
  • Anbefalinger til, hvilke konkrete systemer og teknologier der skal til, for at I når derhen, hvor I gerne vil være.
  • Rådgivning, der tager udgangspunkt i jeres branche og industri – med afsæt i både gældende regler og regulativer samt best practice.
  • Rådgivning om, hvordan I opnår bedre alignment mellem ansvarlige for it-sikkerhed og compliance, så I har det rette hold af kompetencer til fremadrettet at sikre jeres compliance.
  • Konkret implementering, drift og vedligehold af sikkerhedsløsninger. Med NNIT som partner kan du finde ro i, at jeres sikkerheds-setup altid er optimeret, så du kan fokusere dine kræfter på andre forretningsmæssige kerneopgaver.

Vi er klar til løfte jeres Cloud security og compliance

Er du usikker på, om jeres it-sikkerhedssetup tager de rigtige hensyn til compliance? Er du bekymret for, om I lever op til gældende lovgivning i forbindelse med jeres brug af cloud-services? Eller har du brug for hjælp til at få overblik over jeres datastrømme og potentielle faldgruber i jeres sikkerhedssetup?

Uanset hvilke udfordringer, din organisation står overfor i forhold til Cloud security og compliance, så står vi klar til at hjælpe med at finde de løsninger, der passer til jer.