Gold glitter with light
Konference

NNIT på Folkemødet på Bornholm

18. Juni | Bornholm, Danmark

NNIT på Folkemødet på Bornholm

​Vi er tilbage på Folkemødet i år og klar til at debattere. I år vil vi være at finde fredag den 18. juni på scene 6 kl. 11.00-12.00 med debatten:

Datadrevet smittebekæmpelse – Hvordan ruster vi os til den næste epidemi?
Det seneste år vil i særdeleshed blive husket som forandringens år. Forandring i måden, vi omgås hinanden. I måden, vi driver forretning. Og ikke mindst i måden, vi ruster os til fremtiden.

Vi er alle blevet testet i vores evne til at tilpasse os den nye virkelighed, som vi befinder os i. Hvordan ruster vi os til lignende situationer, hvor samfundet i perioder har været på standby

En virkelighed, hvor en stabil internetforbindelse er blevet en grundlæggende præmis for at kunne passe vores arbejde. En virkelighed, hvor dagligvarer på nettet og click & collect i lange perioder har erstattet den fysiske indkøbsoplevelse. Og ikke mindst en virkelighed, hvor vi skal forsøge at holde samfundshjulene rullende, selvom en ny mutation kan ligge på lur og forvandle det, vi troede var en slutspurt, til et maraton.

Spoler vi tiden halvandet år tilbage, var vækst, velfærd, udvikling og transformation nogle af de emner, der stod øverst på samfundets agenda. Og det er det stadig.

Vi deler mere data og privatliv med Facebook end med sundhedsmyndighederne. En datadrevet smittebekæmpelse vil ramme langt mere præcist end de til tider helt uforståelige nedlukninger.
En effektiv og datadrevet smitteopsporing er afgørende for at holde Danmark åbent, men mange lande har langt bedre resultater end Danmark. Hvordan ruster vi os til den næste bølge eller den næste epidemi?

Der er brug for en mere folkelig debat om dilemmaet nedlukning eller deling af data med sundhedsmyndighederne.

 

Paneldeltagere

  • Moderator Niels Lunde, erhvervskommentator og chefredaktør Børsen
  • Jane Heitmann (V), Formand for Sundhedsudvalget
  • Johan Busse, Formand for Dataetisk Råd
  • Lars Andersen, Direktør for den offentlig sektor, NNIT
  • Stephen Alstrup, Adm. direktør SupWiz