Transportation
Transport

Transportbranchens digitale frontløbere er fremtidens vindere

Behovet for at transportere mennesker, varer og køretøjer – og konstant gøre det hurtigere, nemmere og billigere – stiller kæmpe krav til transportbranchen. Og for at kunne følge med udviklingen skal der nye digitale styresystemer til, så I hurtigt og effektivt kan skalere i takt med efterspørgslen.

Transportbranchen er præget af konsolideringer på et marked, hvor de store spillere opbygger imperier og lever godt af stordriftsfordele og høj volumen. Det er de små marginer, der gør forskellen, og derfor er effektivitet og en høj oppetid på it-systemer udslagsgivende. Hvert sekund tæller.

Du skal være online hele tiden for at kunne følge med. Men det er blot en hygiejnefaktor. Hvis du vil til tops, må du være førende inden for it – og have et robust og omstillingsparat setup. For de mest innovative, digitale frontrunners i transportbranchen bliver fremtidens vindere.

Kunstig intelligens beregner de rette fragtpriser
Agilitet er ikke kun et buzzword. Det er et livsvilkår i transportbranchen, hvor I skal kunne skrue op og ned afhængigt af efterspørgslen. I mange speditions- og shippingvirksomheder foregår for eksempel kundebestillinger stadig via personlig kontakt med transportsælgere, der hovedregner fragtpriserne. Men de kunne med fordel fastsætte deres priser via en algoritme. Du kan nemlig bruge kunstig intelligens til at holde ledig kapacitet op imod kundens størrelse og engagement, som så beregner de helt rette fragtpriser.

Generelt ser vi ind i en udvikling, hvor it overtager stadig flere af de rutineprægede opgaver i transportbranchen. I det kommende årti vil nye, digitale muligheder så som droner, IoT, sensorer og selvkørende teknologi give nye måder at drive forretning på og åbne arenaen for nye konkurrenceparametre.

Men de nye konkurrenceparametre er ikke alene et spørgsmål om bundlinjeeffektivisering. Du kan også styrke din bæredygtighedsprofil ved for eksempel at udnytte mulighederne i forbundne og overvågede AI-løsninger til at optimere dine ruter, dit brændstofforbrug og meget mere.
Læs mere om vores Data & AI-løsninger her.

Tendens: B2B-kunderne ligner privatkunderne
En anden tendens, der spreder sig i transportbranchen, er, at B2B-kunderne i stigende grad opfører sig som privatkunder. Forstået på den måde, at de nu også forventer større grad af selvbetjeningsløsninger og convenience i forretningssammenhæng. De forventer ganske enkelt en personaliseret og skræddersyet transport af mennesker og gods, og at de kan klare deres forretninger med få klik fra deres foretrukne devices – præcis som de kender det fra private kundeoplevelser.

Sikker adgang til data
Bag enhver transportering ligger der mange digitale arbejdsprocesser. Kritiske informationer bliver sendt frem og tilbage, og derfor er it-sikkerhed altafgørende for at skabe den nødvendige tillid samt holde potentielle hackere fra døren. Men det kan være svært at dele data på tværs af gamle legacy-systemer, som ofte er hjemmebyggede, knap så agile og dyre at vedligeholde.

Derfor sker den digitale transformation i transportbranchen typisk gradvist, for det kan tage lang tid at brække de gamle systemer op.

Mange datapunkter og høj AI-anvendelse kræver et solidt og skalerbart fundament, og her er cloud-løsninger nærmest uundgåelige. Stabil internetforbindelse er imidlertid en forudsætning for cloud-løsninger, og det kan selvsagt kan være en udfordring for eksempelvis fragt- og passagerskibe. For transportvirksomheder handler det derfor først og fremmest om at finde det rette mix af cloud og on-premise.

NNIT står klar til at hjælpe med jeres rejse mod skyen – lige fra rådgivning til arkitektur og implementering. Vi kan rådgive om, hvordan du bygger infrastruktur-fundament, og hvordan du sikrer data governance og security til fremtidens forbundne og intelligente transportløsning.


Læs mere om vores Hybrid Cloud-tilgang her.