People walking with bicycle
Den offentlige sektor

Bedre borgerservice gennem bedre udnyttelse af data

I dag har de offentlige instanser en utrolig mængde data til rådighed, desværre bliver de langtfra altid omsat til målrettet borger og public service, og det er en skam. Tiden er i den grad moden til et paradigmeskifte fra statistik til data science som fundamentet for offentlig service, prognoser og beslutninger.

- Af Jens Maagøe, CTO og Lars Andersen, VP Public & Healthcare, NNIT

Danmark er en af de førende digitaliseringslande i verden; vi har en offentlig sektor, hvor digitalisereingen er så langt, den kan komme, men vi formår desværre ikke at udnytte de mange data, vi har til rådighed, til at målrette såvel indsatser som services meget præcist. Og det er brandærgerligt, for det ville resultere i højere effektivitet og større tilfredshed blandt borgerne.

Det er på tide at sætte borgeren i centrum med udgangspunkt i lige netop deres situation – og andre i samme eller lignende situation. I nær fremtid skal det offentlige Danmark kunne levere personlige, borgernære services.

Det offentlige Danmark skal kunne guide og komme med relevante anbefalinger til borgerne på baggrund af borgernære data, selvfølgelig uden at gå på kompromis med beskyttelse af privatlivet. Det vender vi tilbage til; men først kigger vi på de strukturelle forudsætninger for bedre udnyttelse af data.

Fokusér benhårdt på data
En række styrelser og regioner er gået i gang med at ansætte data science-specialister med henblik på at understøtte en datadrevet tilgang til organisationens beslutninger og prioriteringer. Det er godt nyt, men en af erfaringerne fra denne proces er, at uforholdsmæssig meget tid alligevel bliver brugt på at få data- og infrastrukturelle udfordringer på plads – og ikke på analyse og anvendelse af data i tilbuddene til borgerne.Netop det infrastrukturelle er mere generisk, og det vil derfor give mening at fokusere egne data science-ressourcer på det mere specifikke og domæneafhængige – og så måske slet og ret outsource it-infrastrukturdelen.

Fremover gælder det om at ansætte datascience-specialister (eller hyre konsulenter, når det igen bliver tilladt), der kan bidrage med et digitalt billede af verden, som den i virkeligheden ser ud – og som arbejder fokuseret med at omsætte data til forbedring af borger og public service.

Det offentlige Danmark skal være langt mere data-drevet og sætte alt ind på personlig service og målretning i stedet for one size fits all-løsninger baseret på generelle statistikker. Heldigvis er der gode takter at spore hos fx SKAT, Erhvervsstyrelsen og i forskellige tiltag inden for datadrevet tilsyn, hvor der har taget både første og andet spadestik på vej mod en ægte datadrevet organisation.

 

Store gevinster at hente på sundhedsområdet
Hvis vi kigger på den Coronatid, vi befinder os i og evaluerer på, hvordan indsatsen her har været tilrettelagt, så er der mange fordele ved en bedre udnyttelse af data:

I stedet for at inddele landet i regioner og her til sidst sogne, kunne man med de rette data science-specialister ved hånden have målrettet sine restriktioner der, og kun der, hvor smitteudbruddene og -risikoen i befandt sig – og dermed undgået meningsløse nedlukninger.

Derfor skal vi også turde tage debatten om, hvordan vi bedre kan udnytte persondata (i fuld overensstemmelse med GDPR), i dette tilfælde mod adgang til at leve et bedre socialt liv med færre restriktioner. Helt konkret kunne borgerne have fået muligheden for at opnå større social frihed mod at tillade tidsbegrænset deling af deres persondata med sundhedsmyndighederne.

Vi skal synliggøre de konkrete fordele, som borgeren kan se frem til ved at give tilladelse til, at deres persondata videregives og deles i anonymiseret form, så der kan opbygges store personbårne modeller, der fx kan bruges til at udvikle mere specifik og personaliseret medicin, behandlinger, forebyggelsesindsatser osv.

Havde smittestop-appen fx tilladt præcis deling af hvor og hvornår, man havde været i nærheden af en smittet, så ville oplysningerne have været langt mere brugbare. Havde man samtidigt kombineret brugen af appen med adgang til ellers lukkede fornøjelser, som man efterfølgende har gjort med coronapasset, ville borgeren have haft et større incitament til at bruge den.

Ud over Corona-indsatsen ser vi også, at hele sundhedsområdet kan tage kvantespring med en bedre udnyttelse af persondata. Det handler i bund og grund om at tillade omsætningen af vores samlede erfaringer (data) til konkret viden på tværs af systemer og så målrette indsatsen – både når det gælder diagnosticering og behandling – men også når det gælder formidling af information til borgerne, så de føler sig bedre klædt på til at håndtere egne udfordringer – alt sammen med borgerens accept naturligvis.

Det er her, data science-specialister og øget brug af kunstig intelligens kan bane vejen for, at det danske sundhedsvæsen kan lære sine patienter meget bedre at kende, både som individ og som del af en specifik patientgruppe. Og det vil stærkt øge kvaliteten af sundhedsvæsenets services til borgerne, som vil kunne se frem til at blive talt til direkte i relation til lige netop deres situation – og ikke som en del af det samlede patient-Danmark.

Vi skal se et skifte fra det grove og generaliserende til det finkornede og individuelle, og det kan vi, hvis vi satser på de data, digitaliseringen har givet os, og vi samtidig tør tage debatten om hensynet til privatlivet på et mere nuanceret grundlag.