EXPECTATION2020 A
NNIT Forventningsbarometer

Sæt turbo på din digitale transformation – og undgå disruption

Digital transformation kræver, at organisationer ændrer, hvordan de arbejder og strukturerer sig selv - teknologi kan ikke gøre det alene. Mens IT-opsætningen naturligvis skal understøtte digital transformation, er involveringen af ​​hele organisationen vigtigst.

 

Digital transformation kræver forandring. Er du enig: Digital transformation vil ændre den måde, som vores virksomhed arbejder og strukturerer sig på i løbet af de næste 18 måneder. 

Over halvdelen af respondenterne (54 procent) i NNIT’s Forventningsbarometer 2020 er enige om, at digital transformation vil ændre organisationers struktur og arbejdsmetoder over de næste 18 måneder.

Digital transformation står øverst på agendaen. Og med rette – for den har aldrig været vigtigere.

Det blev særligt tydeligt i foråret 2020, da den globale COVID-19-pandemi tvang virksomheder til at finde nye måder at holde hjulene i gang og forretningen kørende. Hjemmearbejde og digitale kundemøder blev hverdagskost. Det at have styr på sine digitale værktøjer og processer afgjorde pludselig forskellen mellem overlevelse eller katastrofe.

"Digitalisering er nu ikke længere noget, der kan ske i ens eget tempo – på et splitsekund er den blevet et eksistensgrundlag. De virksomheder, som er på forkant og digitalt forberedte er også dem, der kommer stærkest igennem", siger Brian Troelsen, Business Development Director i NNIT.

Plads til forbedringer
NNIT’s Forventningsbarometer 2020 løb af stablen mens COVID-19-pandemien rasede. Resultaterne viser et fragmenteret billede, når det kommer til modenhed i forhold til digital skalering.

I nogle virksomhederne er de digitale indsatser helt koordinerede, og der er fuld fart på transformationen. Men kun et fåtal af respondenterne (12 procent) placerer sig i denne kategori. Omkring hver tredje virksomhed (29 procent) er i gang med at koordinere indsatsen. Disse virksomheder har en plan og bevæger sig i den digitale retning i et anstændigt tempo.

"Men næsten 60 procent af virksomhederne er stadig, hvad vi kalder fragmenterede. De eksperimenterer med pilotprojekter i mindre teams, men de har ikke fundet nøglen til, hvordan de kan få mere fart på deres digitale indsatser. Selvom pilotprojekter har mange fordele, kan de ikke drive digital transformation alene. Evnen til at skalere sine digitale initiativer ud i hele organisationen er en forudsætning", siger Brian Troelsen.

Med andre ord: Der er plads til forbedringer. Spørgsmålet er nu – hvad står i vejen for den digitale transformation?

Skab engagement på tværs
At dømme ud fra svarene i undersøgelsen er det primært den blødere side af organisationen, der bremser udviklingen. Processer (57 procent), organisering (53 procent) og mennesker (52 procent) fremhæves som de væsentligste barrierer for digital transformation.

"Udfordringen er ikke længere manglen på en digital strategi. Den har de fleste organisationer styr på. Men det er ikke nok blot at sætte CIO’en i førersædet med en velskrevet strategi. Digital transformation kræver engagement fra hele organisationen, og alle interessenter skal tage ejerskab", forklarer Brian Troelsen.

Han understreger vigtigheden af inddragelse:
"Topledelsen skal selvfølgelig være involveret fra start, men det er en god ide at oprette et agilt transformationsteam med forskellige profiler på tværs af organisationen. Du må ikke undervurdere betydningen af at have ledere med erfaring inden for forandringsledelse med ombord og personer, der tør udfordre vanetænkning. Digital transformation handler i bund og grund om at forandre organisationen, og forandring kræver hårdt arbejde."

Giv slip på forældet legacy-it
Digital transformation kan ændre en organisations mindset i en positiv retning, hvis de strategiske ambitioner og den interne organisering er på plads. Men hvis din nuværende it-struktur ikke er rustet til at understøtte transformationen, kommer du ikke langt.

Mens de fleste er enige om, at it er en forudsætning for digital omstilling, fordeler respondenterne i NNIT's Forventningsbarometer 2020 sig i to lejre, når de bliver spurgt til, hvorvidt deres nuværende it-setup kan drive den ønskede transformation: 40 procent mener, at deres it-setup er gearet til opgaven, mens 43 procent mener endnu ikke, at de har helt styr på setuppet. 16 procent af respondenterne placerer sig et sted midt imellem.

Ifølge Brian Troelsen er der især én grund til det:
"Det faktum, at vi ser en svag overvægt af organisationer, der befinder sig på den forkerte halvdel af banen, kan forklares med, at rigtig mange fortsat kæmper med en tung it-arv."


Vent ikke for længe
Legacy-it er en byrde på flere niveauer:
"Støvede legacy it-systemer bremser ikke kun jeres egen digitale transformation, men giver også konkurrenterne et forspring", siger Brian Troelsen og uddyber:

"Generelt er it utrolig skalerbar, ikke mindst for startup-virksomheder. Det kan udgøre en trussel mod organisationer med et tungt teknologisk drivanker, der holder dem nede. Det gør det nemlig muligt for små og mere agile konkurrenter at dukke op ud af det blå og lave disruption."

Derfor er hans klare råd:
"Send jeres legacy-it på pension. Det bør være en førsteprioritet, også selvom det kræver tid, ressourcer og enorme investeringer. Men at vente gør intet godt, for du risikerer at blive overhalet indenom af dine konkurrenter. Hvis du vil være på forkant, er du nødt til at sætte tempo på", slutter Brian Troelsen.