EnglishPresseKontakt os

ForsidePresse:NyhederNNIT fortsætter væksten

14. marts 2008

PRESSEMEDDELELSE


2007 har vist fremgang på alle fronter for NNIT. Omsætningen er steget med 15 % til 1.165 millioner kroner. Stigningen er sket inden for alle områder af NNIT’s kundegrupper og forretningsområder. Samtidig er 372 nye medarbejdere startet i NNIT i 2007.


NNIT fremlagde i dag et årsregnskab, der viser en omsætning på 1.165 mio. kr. og et resultat før skat på 159 mio. kr. Omsætningen er vokset med 15 % i forhold til 2006, hvilket lever op til årets forventninger.


Året har budt på vækst i alle NNIT’s kundegrupper, både nationalt og internationalt. Det gælder både inden for den farmaceutiske branche og inden for den offentlige og private sektor. En række nye aftaler med jyske kunder været en afgørende årsag til, at NNIT har åbnet nyt kontor i Århus og Silkeborg.


International vækst
På den internationale front har NNIT også oplevet vækst. Virksomheden har udvidet aktiviteterne på kontorerne i Schweiz og Tjekkiet og indgået aftaler med nye europæiske kunder. I Kina har NNIT åbnet datterselskab, som ved årsskiftet havde 37 medarbejdere. Målet er at fordoble antallet i 2008.


NNIT’s internationale styrkelse sker dels for at tilbyde kunderne de bedste it-services og dels for at få adgang til endnu flere højt kvalificerede medarbejdere.


Flere medarbejdere
I årets løb har NNIT budt velkommen til 372 nye medarbejdere, hvilket fik det samlede antal ansatte op på 1.167 ved årsskiftet. Den overordnende medarbejdertilfredshed for 2007 ligger på 4,2 (hvor 5 er højeste score).


En af it-branchens største udfordringer er en høj omsætning af medarbejdere. Det gælder også for NNIT, selvom den sidst på året er faldende. Derfor har virksomheden hele tiden fokus på denne udfordring. Bl.a. har NNIT stillet ekstra skarpt på bedre lederegenskaber, videreudvikling af medarbejdernes karrieremuligheder og mere fleksible bonusordninger. NNIT er med andre ord en karrierekanon.


Fremtidig vækst
Ifølge direktør Per Kogut fortsætter NNIT sin vækststrategi:


”2008 er startet rigtigt godt. Vi ligger over budgettet for årets første måneder, og vores pipeline ser stærkere ud end nogen sinde før. Vi kan se, at et stadigt stigende antal inden for alle kundegrupper vælger at samarbejde med os,” fortæller Per Kogut.
 
Kontakt
Kontakt direktør Per Kogut eller telefon 44 43 35 00, hvis du ønsker mere information.

 

Download




Årsrapport 2007


Eller få en trykt kopi til-sendt. Skriv til:
Lars Schackinger

   NNIT DK Tel: +45 4442 4242   - Kontakt NNIT