Nøgleordet for alle vores løsninger er kvalitet. Det indebærer bl.a. dokumentation og test af løsninger. Men i sidste ende betyder kvalitet for os, at kunden får den optimale løsning.
NNIT har følgende definition af kvalitet:
- Kvalitet opstår, når NNIT's produkter og services er baseret på en kontakt mellem kunden og os. Og at kundens forventninger bliver i mødekommet – hver gang.
Right Quality
I 2003 introducerede vi kvalitetskonceptet 'Right Quality'. Det er en præcisering af, hvad vi altid har gjort: At leve op til den enkelte kundes kvalitetsbehov.
Right Quality handler om at finde det rette kvalitets-niveau til hver enkelt løsning. På den måde minimeres omkostningerne samtidig med, at vi leverer fuld kvalitet – hver gang.
Hvis kundens behov er et sportsfly, hvorfor så bygge en rumraket? Hvorfor købe et kvalitetsstyringssystem til kontrolbesøg fra de amerikanske sundhedsmyndigheder, hvis du ikke er underlagt deres strenge regler. Til gengæld – er kravene der, kan vi tilbyde løsninger, der møder selv de strengeste af slagsen.
Right Quality betyder, at vi skræddersyer hver eneste løsning, så de matcher omverdenens behov og krav - hverken mere eller mindre.