NNIT har været ISO-certificeret siden 1997. Vores system til kvalitetsstyring er i overensstemmelse med kravene i DS/EN ISO 9001:2000. Certificeringen gælder områderne rådgivning, udvikling, teknisk drift og servicering af it-systemer.
Som den første it-leverandør i Danmark har NNIT siden 2005 levet op til kravene i Dansk Standards sikkerhedsstandard, DS484.
I 2008 blev NNIT certificeret efter DS484:2005 og ISO/IEC 27001:2005 på interne aktiviteter og processer, der er nødvendige for informationsbehandling i NNIT.
Forbedrede arbejdsprocesser
NNIT er certificeret på niveau 2 i Capability Maturity Model Integration® - CMMI. Modellen er et værktøj til vurdering af modenhed af virksomheder inden for software- og systemudvikling.
Den består af en række værktøjer, der gør det muligt at forbedre arbejdsprocesserne på alle trin i software-udviklingen. Hvert eneste trin bliver omhyggeligt undersøgt og målt. Det giver en øget stabilitet, og en garanti for, at vi udfører processerne som planlagt.
Moden virksomhed
NNIT er også certificeret på niveau 2 i People Capability Maturity Model® - PCMM. Modellen er en struktureret metode til at forbedre virksomheders organisations- og medarbejderprocesser.
De to modeller sikrer til sammen, at NNIT hurtigere udvikler sig, end hvis det sker på ad hoc-basis. Med andre ord hjælper modellerne til styrede succeser med procesudvikling af de hårde processer (fx udviklings-processer) og de bløde processer (præstationsledelse og kompetenceudvikling). Og det sikrer sammen med ISO-certifikatet, at vi leverer til tiden, i den forventede kvalitet, og at vi overholder budgetterne.