EnglishPresseKontakt os

ForsideJob i NNIT:Arbejde i NNITBo, projektleder



Kort fortalt går Bos arbejde ud på at gøre NNIT’s kunder glade. Han er ansat som service management director i NNIT Operations og har ansvaret for at sammensætte de rette teams til at servicere NNIT’s forskellige kunder.


”Når vi en tegner en ny større serviceaftale med fx Region Hovedstaden, nedsætter vi et team, som udelukkende beskæftiger sig med at opfylde kundens krav og ønsker. På den måde sikrer vi, at alle servicemål i kontrakter vil blive overholdt,” fortæller Bo.


Han har været med til at bygge dette nye kundekoncept op, som er sket i takt med NNIT’s stigende antal af nye kunder med vidt forskellige baggrunde. Senest har han haft ansvaret for at skræddersy det rette serviceniveau til Region Hovedstaden.


En start med overraskelser
Men lad os skrue tiden tilbage til juli 1997. Her startede Bo som projektleder i NNIT. Den gang var NNIT stadig et internt funktionsområde i Novo Nordisk:

”Jeg blev noget overrasket over, at fx tidsregistrering og fakturering var stort set ukendte begreber. Men der er jo heldigvis sket meget siden, og vi har fået egne ben at stå på,” fortæller han.


Bo fortsatte projektledervejen og stod for koordineringen af en lang række større projekter. I 2001 blev han afdelingsleder og fik efterhånden ansvaret for 18 projektledere, som bl.a. skulle implementere et globalt system til dokumentstyring for Novo Nordisk.


Senere blev Bo delivery manager og skulle bl.a. være med til at sikre en god og sikker leverance samt at udvide NNIT’s kundegruppe.

Det betød fx en opgave for Plantedirektoratet, som på det tidspunkt var en af NNIT’s første store projekter uden for ’Novo Nordisk-familien’. Derefter blev Bo business development director, hvor han nu også skulle være med til at udvikle og indføre forretningsstrategier i NNIT.


Bud fra andre dele af NNIT
I 2005 var der bud efter ham fra andre dele af organisationen. Helt præcist NNIT Operations, hvor han først blev service delivery manager for NNIT’s nye kunde Region Hovedstaden og senere service management director bl.a. med ansvar for at indføre NNIT’s service management koncept. Og nu vi er tilbage til Bos nuværende job.


Næste jobønske er prøve kræfter med et større forretningsområde. Ikke nødvendigvis med mange medarbejdere. Men at få lov til at stå i spidsen for opgaver, som har indflydelse på tværs af hele NNIT, vil være meget spændende for Bo.

   NNIT DK Tel: +45 4442 4242   - Kontakt NNIT