Navn: Helle Huss
Alder: 40
Uddannelse: cand.merc.int. (Sprøk)
Stilling: Vice president i Salg & Marketing, Pharma
Ansat i NNIT: 2001
Karriere i NNIT: Sr. Managementkonsulent, manager, VP i Business Consulting
”Vi har en forpligtelse!”
Helle er ikke en kvinde, der kryber langs panelerne. Med sine 181 cm kan hun se de fleste mænd i it-branchen lige i øjnene – både fysisk og fagligt. Og de skal stå tidligt op, hvis de skal følge med, for hun spilder ikke tiden.
I NNIT nåede hun at være seniorkonsulent i tre måneder, før hun blev forfremmet til manager, og efter 3 år blev hun forfremmet til vice president for Business Consulting.
Pr. 1. januar i år har Helle overtaget ansvaret for salg til NNIT’s farmaceutiske kunder i Norden. Så det er gået stærkt - også selvom hun egentlig slet ikke har en it-baggrund, men ’voksede op’ som managementkonsulent.
Helle brænder for sine folk, og hun brænder igennem med sine budskaber. ”Det gælder om at tiltrække de rigtige medarbejdere. Der skal være entusiasme og kemi, når vi ansætter.
Og vi har en forpligtelse som virksomhed til at uddanne folk, sætte konkrete mål, og investere både tid og ressourcer i den enkelte medarbejders personlige og faglige udvikling. Det skal være win-win, ellers dur’ det ikke.”
Det gælder om at involvere de ansatte og udveksle viden på tværs, mener Helle. Fx i forbindelse med forretningsudvikling. ”De bedste resultater nås, hvis vi som virksomhed evner at udnytte den viden, indsigt og erfaring, som den enkelte medarbejder besidder om vores forretning”.
Som redskab bruger Helle i høj grad NNIT’s Balanced Scorecard. Det gjorde hun både i sine knap tre år i NNIT’s Business Consulting og nu i sin funktion som ansvarlig for NNIT’s salg til det store farmaceutiske marked. ”Balanced Scorecard er genialt til at skabe en fælles retning”, siger hun.
Og der er mange eksempler på, hvordan Helles folk har gjort en forskel for NNIT. En af de bedre, er historien om en af NNIT’s kunder, der havde problemer med at få sin it-strategi på plads.
Det drejede sig om prioritering af, hvordan kunden fremadrettet skulle prioritere sine investeringer i forretningskritisk it, og projektet var gået i hårknude. Kunden bad om at få NNIT’s studentermedhjælp til at færdiggøre strategien i stedet for den eksterne konsulent med fem års erfaring, der var på projektet. Og så kom den på plads. ”Vi har bare de bedste medarbejdere!”, fastslår Helle.
Skriv dine spørgsmål til Helle