Alle virksomheder har en forpligtelse til at agere socialt og miljømæssigt ansvarligt, og til at støtte bæredygtig, langsigtet udvikling indenfor deres forretningsområde.
Danmark som ledende it-nation
Som dansk it-virksomhed finder vi det vigtigt, at sikre og udvikle Danmarks rolle som ledende it-nation på globalt plan. Vi arbejder bl.a. for at forbedre it-fagliges uddannelsesmuligheder og fremtidsudsiger i Danmark. Vi samarbejder således med uddannelsesinstitutioner, Dansk Industri og studerende med henblik på at dele vores viden om it og at tiltrække talenter til de forskellige it-uddannelser.
Udfold dit potentiale i NNIT
Vi opfordrer kvalificerede folk – uanset alder, køn, religion, nationalitet eller etnisk baggrund – til at søge ind i vores virksomhed og udfolde deres potentiale, og vi støtter aktivt kvinder i at opnå ledelsesansvar.
Bæredygtighed og forretningsetik
Som datterselskab af Novo Nordisk, slutter vi op om Novo Nordisk’s tilgang til bæredygtighed, inklusiv forretningsetik. Gennem vores finansielle resultater bidrager vi betydeligt til Novo Nordisk’s talrige initiativer indenfor CSR.
Miljøbeskyttelse
Miljømæssigt har vi taget nogle konkrete it-initiativer, som fokuserer på at beskytte miljøet, reducere energiforbruget og mindske CO2 udledningen.