Tips til din ansøgning
Det kan godt betale sig – op mod halvdelen af dem, vi ansætter, begynder karrieren i NNIT med en uopfordret ansøgning. Vi tjekker løbende din ansøgning for et match i seks måneder, og du kan altid forlænge perioden.
Træd frem. Vi værdsætter, du har en personlig tilgang til jobbet. Derfor er du også altid meget velkommen til at ringe til kontaktpersonen på opslaget, hvis du har brug for flere oplysninger.
Ud over din personlige tilgang til jobbet, så har vi brug for en nuanceret beskrivelse af både dine faglige og personlige kvalifikationer sat i forhold til jobbet.
- Få det hele med
Skriv kontaktdata, alder, uddannelser, tidligere stillinger, kurser/certificeringer, sprogkundskaber og andre aktiviteter (fx bestyrelsesarbejde og artikler) samt fritidsinteresser.
- Fremhæv dine resultater:
Beskriv dine væsentligste resultater under hver joberfaring.
- Tænk mobilitet
Fortæl, hvor mobil du er i forhold til rejser og udstationering.
- Vær fokuseret
Hvis du søger et job, som er meget forskelligt fra dine tidligere stillinger, så skal dit cv hjælpe til at berettige skiftet. Beskriv de erfaringer og kompetencer, som gør dig til en relevant ansøger.
Den første samtale er med en HR konsulent og en repræsentant fra afdelingen. Denne samtale handler især om dine faglige kvalifikationer. Den anden samtale handler mere om dig som person og tager bl.a. afsæt i en personlighedstest, som du tager nogle dage inden. I samtalen deltager du, teamlederen og en HR-konsulent. Målet med samtalen er at skabe en åben og behagelig dialog om mulighederne og udfordringerne i et givent samarbejde.
Selvfølgelig giver testen ikke et fyldestgørende billede af dig som person. Testen fungerer som et supplement, og du må derfor også meget gerne kommentere og nuancere testresultatet.
Vi anvender kun anerkendte testværktøjer og oplyser altid:
- Formålet med testen
- Hvor længe vi opbevarer testresultatet
- Konsulentens testkvalifikationer
- Hvordan og i hvilken form testresultater videreformidles til os
Som ny medarbejder kommer du på introkursus, hvor du bliver præsenteret for NNIT's opbygning og forretning. Vi arbejder nemlig hele tiden på, at alle NNIT’ere forstår den overordnede sammenhæng, så vi kan arbejde optimalt sammen.
Inden for de første måneder bliver du også inviteret til kaffemøde med NNIT's direktør, Per Kogut, sammen med andre nyansatte. Det giver dig mulighed for at stille spørgsmål direkte til Per og høre om andre nyansattes erfaringer fra andre afdelinger af NNIT.
Efter introduktionen vil vi gerne høre din mening. Evalueringen er vigtig for os, fordi den giver os mulighed for at højne kvaliteten af forløbet til glæde for os og de næste nye medarbejdere.